Bettina Buhl

cand.mag., museumsinspektør

Bettina Buhl har skrevet 7 artikler

Fagansvarlig for 2 kategorier:

  1. Desserter og kager 110
  2. Julens kager, desserter og konfekt 7

Biografi

Bettina Buhl er madhistoriker, cand.mag. i historie og kommunikation, museumsinspektør og arbejder dagligt med forskning og formidling af dansk madhistorie og madkultur på Det Grønne Museum. Forfatter til talrige artikler om den danske madhistorie og til bøgerne Historien om danskernes mad i 15.000 år, Danskernes småkager – et småkageleksikon, Sovs skal der til – opskrifter og historie, Badehotellets kogebog, Rug og rugbrød, Æbler - klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie, samt en madhistorisk bogserie for børn. I 2022 skrev hun om planteproduktion og madkultur i Dansk Landbrug 1945-2020.Bettina bidrager som madhistorisk konsulent på mange projekter og til tv- og radioprogrammer omhandlende mad. Hun er idémager og kreativ udvikler til flere madhistoriske udstillinger og events og er desuden en ivrig foredragsholder. I forbindelse med tv-serien Badehotellet bidrager Bettina med køkkenhistorisk viden og ideer til menuer og tilberedninger. Endelig er hun fast klummeskribent på Jyllandsposten. Bettina repræsenterer et stort netværk inden for fødevarebranchen, hvor hun bidrager i flere projekter bl.a. arbejder hun tæt sammen med landets kokke, den gastronomiske verden og ikke mindst fødevareproducenter. Bettina er repræsenteret i Danmarks Kartoffelråd og sidder i bestyrelsen for Danske Madpublicister. Hun har siden 2000 arbejdet som beskikket censor på kommunikationsuddannelserne ved landets universiteter.