Sofie Laurine Albris

Postdoc, ph.d.

Fagansvarlig for 5 kategorier:

  1. Bornholms forhistorie 9
  2. Danmarks jernalder - materiel kultur 8
  3. Elitepladser og stormandsgårde i jernalderen 3
  4. Jernalderen - materiel kultur 13
  5. Nordens jernalderborge 2

Biografi

Sofie Laurine Albris er fagansvarlig på lex.dk fra november 2023. Hun er uddannet forhistorisk arkæolog med specialisering i historisk arkæologi, religionsarkæologi og tværfaglighed mellem arkæologi og navneforskning. Hun arbejder primært med jernalderens og vikingetidens Skandinavien med fokus på identiteter, landskaber og ideologier og med interesse i en række emner såsom bosættelseshistorie, religiøs praksis og sakrale steder, social udvikling og jordbesiddelse, landbrugsstrategier og naturmiljø. Laurine var som ph.d. ansat ved Forskningsprojektet Førkristne Kultpladser på Nationalmuseet og forsvarede afhandling om jernalder og vikingetids magt- og kultlandskaber ved Nordisk Forskningsinstitut 2017. Hun var derefter Marie Skłodowska-Curie International Fellow ved Universitetet i Bergen 2019-2021 med forskning om jernalderens identiteter og personnavne overleveret i runeindskrifter. Har i de senere år arbejdet med Bornholms jernalder som projektansat forsker ved Nationalmuseet med forskningsprojekter om religion i jernalderens landskab og jernalderens militære udvikling.