Tom Fenchel

Professor emeritus, dr.phil.

Tom Fenchel har skrevet 23 artikler

Biografi

Tom Fenchel (1940-) er professor emeritus i marinbiologi ved Københavns Universitets Marine Biological Section. Hans primære forskningsområder omfatter bl.a. mikrobiel økologi og fysiologi, marinbiologi og evolutionær biologi. Han blev uddannet mag.scient. i 1964 og dr.phil. i 1969. I 1970-1987 var han professor ved Aarhus Universitet, hvorefter han fik ansættelse som professor i marinbiologi ved Københavns Universitet.

Tom Fenchel var medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd i perioden 1974-1982 og er desuden medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Det Kgl. Svenske Videnskabsakademi, Det Norske Videnskabsakademi og Academia Europaea.

Han har desuden udgivet et stort antal bøger, blandt andre: Almen Økologi (1972), Bacteria and Mineral Cycling (sammen med T.H. Blackburn, 1979),  Ecology of Protozoa (1986) og Ecology and Evolution of Anoxic Worlds (sammen med B.J. Finlay, 1995). 

Tom Fenchel var forfatter til artikler, der var med i Gyldendals onlineleksikon denstoredanske.dk i perioden 2009-2017. Han skrev artikler til Dansk Biografisk Leksikon.

Se hans biografi på lex.dk her og hans profil på Københavns Universitets hjemmeside her.