Erik Dahl Kjær

Professor, dr.scient.

Erik Dahl Kjær har skrevet 3 artikler

Biografi

Erik Dahl Kjær er professor i skovgenetik ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Han forsker særligt i genetisk bæredygtig forvaltning og domesticering af træer set i lyset af klimaforandringer og leder i den forbindelse forskningsgruppen Forest Genetics and Diversity.

Erik Dahl Kjær er uddannet cand.scient. i skovbrug i 1989 og dr.scient. i skovgenetik i 1999. Han har tidligere arbejdet hos Naturstyrelsen, i perioden 1989-1993 som skovfoged og 1995-1999 som leder af en sektion for træforædling og genkonservering. Fra 1999 til 2001 var han seniorrådgiver for Danida Skovfrøcenter, hvorefter han i 2001 fik et professorat ved Københavns Universitet (indtil 2006 Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole).

Erik Dahl Kjær var forfatter til artikler, der var med i Gyldendals onlineleksikon denstoredanske.dk i perioden 2009-2017.

Se hans profil på Københavns Universitets hjemmeside her.