Martin Hvidt

Lektor, dr.phil.

Martin Hvidt har skrevet 27 artikler

Biografi

Martin Hvidt er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Han blev uddannet cand.scient. i kulturgeografi fra Aarhus Universitet i 1987 og tog året efter en MBA fra samme universitets Institut for Økonomi. I 1995 blev han ph.d. ved Odense Universitet og Colorado State University, og vendte i 1997 tilbage til USA på en 9-ugers arabisk sommerskole. I 2011 blev han vurderet kvalificeret til at besidde et fuldt professorat i moderne mellemøststudier. Han blev dr.phil. i 2019.

Martin Hvidt har ad flere omgange været ansat hos Syddansk Universitets (tidligere Odense Universitet) Center for Mellemøststudier; i perioderne 1988-1990 og 1995-1998 som adjunkt, i 1998-2000 som akademisk sekretær, og fra 2000-2013 og igen siden 2016 som lektor. Han har desuden i perioden i 2004 været seniorkonsulent for Verdensbanken i Washington D.C. og i perioden 2013-2016 besiddet et professorat på Zayed Universitys College of Sustainability Sciences and Humanities.

Martin Hvidt var forfatter til artikler, der var med i Gyldendals onlineleksikon denstoredanske.dk i perioden 2009-2017. Han skrev artikler til Den Store Danske.

Se hans profil på Syddansk Universitets hjemmeside her.